Vi har vaner på alle tider af døgnet - morgen ritualer som - kaffe - bad - børste bisser - måden vi forlader hjemmet på osv.
Vores hjem er indrettet så vi kan finde de ting vi skal bruge - og vores "base" viser hurtigt vores vaner hvis man kigger godt efter.
Når vi så rejser os op og vælger at flytte vores base blir der kaos, vi kan glæde os nok så meget men det ændrer ikke på vores tryghed forsvinder.
Jeg kan se det på både mig selv og min datter - vi skal flytte og trods vi begge allerede elsker tanken om vores nye hjem så er der kaos i vores adfærd.. Vi pakker ned og smider ud - snakker nye ting og vaner og laver aftaler om vores nye hverdag.. Og i bund og grund er tæppet revet væk under fødderne på os - mentalt er vi jo allerede væk fra vores nuværende bolig - så meget væk at min datter ikke gider støvsuge sit gulv for det kan ikke betale sig..
Jeg kan ikke lade være at tænke at det sjove ved sådan noget her er at de gode minder man tager med ofte bringer sætningen frem "i vores gamle hus var der så dejligt" og hvis man virkelig har det sådan - hvorfor flytter vi så egentlig ? Kan en halvering i huslejen og tættere på byliv, kultur og socialt netværk opveje at man elsker sit hjem ?
Jeg er flyttet en del gange i mit liv og kun en enkelt gang har jeg fortrudt at jeg gjorde det, så muligheden for at jeg gør det denne gang er minimal - alligevel sidder der et stort monster på min skulder og spørger "gør jeg det rigtige" ?!
Hvad nu hvis....
At jeg ikke falder til i mit nye miljø eller min datter ikke gør...
At vi ikke føler os hjemme hvor vi kommer til at bo...
At vi fortryder vores valg...
Der er mange "hvis" i sådan en procces, jeg ved jo godt inderst inde at jeg skal bare springe og huske at trække vejret så blir det selvfølgelig godt for os.
Jeg har ofte i mit gamle hverv haft ondt af ældre mennesker der skulle på plejehjem, både fordi de skulle igennem denne procces og at de faktisk ofte er presset ud i den situation og egentlig ikke ønsker det, jeg har dog trods alt selv valgt det..
Jeg blir rolig når jeg tænker - jeg tager de gode af mine vaner med mig men efterlader de dårlige - så kan det vel ikke gå helt galt...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar