onsdag den 7. september 2011

Giv medmenneskeligheden en chance.

I vores lille land er vi temmelig forkælede, vores største bekymringer - som absolut kan være voldsomme for os, er som små dråber i havet for andre kulturer, hvor de ikke har det sikkerhedsnet som Danmark har opbygget.
Jeg har kun set en smule rigtig fattigdom, men nok til at se hvor privilligerede vi er her.
Jeg ved der findes så stor fattigdom at vi burde skamme os over at brokke os, og alligevel afholder det os ikke - heller ikke jeg.


Ma kan vel sammenligne det lidt med at man selv har ting i sin bagage som man har måtte klare og at når man så hører om andres "små problemer" (som jo er store for dem) kan man tage sig til hovdet og tænke - get over it !

Jeg sendte på et tidspunkt min datter med min bror til Nepal & Indien i 5 uger, da hun kom hjem var det en anden pige jeg så. Hun havde med sin krop og sjæl set mennesker i så stor nød at hun godt vidste hvad verden kunne byde. Hun havde et andet syn på det at "få & give" og hvad det menes at "leve på en sten". Sikkert utrolig sundt at se disse ting med egen øjne og så komme hjem og se hvor godt vi egentlig har det.
Måske vi alle skulle tage sådan en tur...



Nu er Afrika i så stor nød at det er udover vores fatteevne, vi ser billeder rulle frem på skærmen næsten dagligt med sult og død. Vi sender "nødhjælp" til dem - mange millioner men desværre er vores samfund sådan at nogle ALTID skal tjene på andres ulykke og derfor er det kun småpenge i den sidste ende der ender fremme hvor de egentlig hører til.



Det gør at mange stopper deres bidrag og det synes nyttesløst at give den smule man selv synes at kunne undvære, hvilket jo i sidste ende kun gør ondt værre da de jo så slet ingenting modtager.
Jeg kan også synes det er som at kaste penge i et hul som aldrig bliver fyldt men alligevel bliver jeg gerne ved for jeg har selv den overbevisning at hvis der er vilje er der vej og at vi kan lidt hvis vi er få men at vi kan meget hvis vi er mange.

Så trods det kun er småpenge vi kan undvære - så giv dem - ALT er bedre end ingenting !

Ingen kommentarer:

Send en kommentar