Hjælp vores drenge.

Vi sender vore sønner i krig ude i den store verden når der er behov herfor og vi enten bliver bedt om deltagelse eller hvis det er i vores sikkerheds interesse.
De bliver uddannet !? - Ja det kan man da godt kalde det kursus de skal på for at deltage, dog synes jeg personligt at det er som at tage et AMU kursus og så skulle udgøre det for at være professor.

Ofte er det folk der i forvejen er i militæret men der er nu også en del som bare har haft aftjent værnepligt for en del år siden og så får dette korte kursus før de sendes ud.



De er gerne udsendt ½ år af gangen og kommer herefter hjem - bliver tilbudt/påkrævet en psykolog samtale eller to, men meget sjældent mere end dette. Det er ALT for lidt set i lyset af hvad de ofte har set/oplevet.

Vi tænder for tv - hører der er fundet vejsidebomber men forstår vi egentlig hvad det gør ved disse drenge/mænd der lever med den fare dag og nat ? De ved aldrig om der hvor de lige sætter deres fod er et minefelt - de ved ikke om der er angreb rundt om næste hæk - de har ingen ide om det de møder i den næste landsby er kvinder og børn der er slagtet.

De ved bare der er en risiko for det, der er risiko for de aldrig kommer hjem, eller kommer hjem som invalide og aldrig får et normalt liv.



I 2008 havde Danmark rekorden i antal dræbte soldater pr million indbyggere med 2,8 - det er et uhyggeligt tal, men hvad er endnu mere uhyggeligt er de soldater der kommer hjem syge med så store ar på sjælen at de aldrig igen bliver normale mennesker. PTSD = post traumatisk stress sndrom er et efterhånden helt normalt ord at bruge hos de hjemvendte soldater, der er mange som først udvikler symptomerne årevis efter deres udsendelse og indimellem resulterer det i forfærdelige ting som drab på helt uskyldige mennesker.

Gennem årene har vi oplevet mange af sådanne sager, endda hvor det også indimellem har ramt børn.



Er det ok at vi lader vores hjemvendte soldater slippe med et par samtaler og så overlade dem til sig selv - eller skal vi følge op og se om de bliver syge ?
Jeg mener vi som samfund svigter når vi "bare går ud fra" tingene er iorden, det koster selvfølgelig penge at lave disse tiltag men spørgsmålet er om det ikke er pengene værd når både man måske kan hjælpe den syge men også endda redde andres menneskers liv.