Stil er for mange noget som er gennemført, et tema, en farve, et årti, en træsort eller andet.
Men kan man lave stil uden det er "gennemført" så det rent faktisker gennemført "ugennemført" og hvad viser det andres øjne når de ser det ?
Nogle mennesker er fuldstændig ligeglade med hvordan der ser ud hvor de bor, det er bare et opholdssted hvor de kan spise, sove, vaske sig og opbevare deres ting - hjemmet bærer derfor ingen præg af hygge eller varme. Hvorimod andre ikke kan få hygge nok ideres hjem/base.
Hvor meget bruger vi vores hjem, og hvor meget energi lægger vi i at der er rart at være ?! Hvem skal gøre det rent og hvor meget skal man flytte for at få støvsugeren ind i hjørnet ?
Hvad vil vi signalere udaftil og hvad er for vores egen skyld ? Og hvad må det koste ?!
Vi lever i en verden hvor vi alle helst skal være perfekte, have overskud både som familie, menneske og som vært, medarbejder, ven/veninde osv osv så hvad betyder vores hjem i den forbindelse ?!
Hvad nu hvis vi slet ikke bryder os om at bo stilet - at have et samtalekøkken som alle andre eller en ny indkørsel, hvad hvis vi hellere vil rejse 5 gange om året end at købe en ny sofa som ikke er så hullet og grim som den vi arvede efter tante Oda ?!
Er vi så dårligere mennesker af den grund ?
Gider veninden så ikke komme til tøse sladder og kaffehygge ? Og flover familien sig over dig og du bliver til det sorte får ?
Hvad er det vores hjem viser vores omverden - og er det rigtigt at hvis det er rod udenpå er der det gså indeni ?
Tankevækkende teori ihvertfald !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar